Byhus i Ille Sur Tét

 

På midten af kortet ses Ille-sur-Tét markeret med en rød streg.

 

Ille Sur Tét

Ille sur Tét (oversat "byen ved floden") ligger ved floden Tét, der har sit udspring højt oppe i Pyrenæerne og udløber i Middelhavet ved Perpignan.

Byen er omgivet af bjerge, hvorfor regnen ofte falder på den modsatte side, hvilket gør området til det tørreste sted i Frankrig med 300 solskinsdage om året.

Ille-sur-Tét har 5.400 indbyggere. Det betyder, at der er liv i byen året rundt, og den er ikke ødelagt af turisme, ligesom de mange byer ude ved kysten. Størrelsen gør, at man her kan foretage alle sine daglige indkøb. Der findes en masse små lokale butikker men også et stort supermarkedscenter hvor udvalget ofte er langt større end det vi selv kender her hjemme i Danmark. Mindst 2 gange om ugen er der torvedag i byen.

Hvis man drømmer om at holde sin ferie i en lokal Sydfransk by, hvor konerne sidder på trappestenen, mændene er samlet på byens torv, hvor der ivrigt spilles petange, ja så er Ille-sur-Tét stedet.

Området byder på mange muligheder inden for 50 km fra byen.

Blot for at nævne nogle forskellige aktiviteter og seværdigheder : Masser af natur, golf, ski, badning i Middelhavet, kunst & kultur f.eks. byen Collioure, ridderborge f.eks. Carcasonne borgen, masser af forskellige vine, kurbade, bjergvandring og shopping/storbytur i Perpignan, som på flere områder er mindst ligeså spændende som Paris.

Skulle man have mod på at køre lidt længere end de 50 km, så kan man jo altid køre en tur til den toldfrie stat Andorra (se toldregler) eller en tur til Barcelona.

En af portene til den indre ringmur og et kig ind på det lille torv i byen.

    

Billederne er fra byens springende kilde, hvorfra det klareste og reneste vand løber

    

    

Byens store turistattraktion - Orgelpiberne

 

Bjergene

Pyrenæerne er en bjergkæde, der er meget forskellig fra f.eks. Alperne. Bjergene er blødere og mere grønne - men samtidig også med et meget massivt udtryk.

I de østlige Pyrenæer er mulighederne for fantastiske oplevelser i bjergene utallige. Det højeste bjerg i denne del af bjergkæden hedder Carnigou - det er 2.785 m. Bjerget, som egentlig er et stort massiv, er et "helligt bjerg" for Catalanerne - den lokale befolkning. Det kan bestiges ad flere veje, og heroppe kan man opleve de højtliggende bjergsøer og sletter. En stor del af året er Canigous top "Pic" dækket af sne.

I denne del af Pyrenæerne finder man også et utal af kløfter eller "Gorges" som det hedder på fransk. F.eks. Gorges Galamus, der på en gang er dramatisk og eventyragtig. Er man til Canyoning, kan man få sin lyst stillet her. Læs og se mere herom under sport.

Vegetationen er meget afvekslende og nogle områder er dækket af tæt lav løvskov, der især om efteråret forvandler sig til en fantastisk flammende farvepalette. Andre steder finder man frodige sletter med græssende geder og køer.

 

Rennes le Chateau

Det er et gammelt  Kloster og borg fra 1200 tallet med en interessant historie. Blot fyrre kilometer fra Carcassonne lå (og ligger) der en lille by med kun 200 indbyggere. Byen som hedder Rennes-le-Château fik den 1. juni 1885 en ny sognepræst. Præstens navn var Bérenger Sauniére.
Mellem 1885 og 1891 lå Sauniéres indtægt på et beløb, der svarer til omkring små hundrede kroner om året - ikke ligefrem overdådigt, men hvad man kunne forvente i slutningen af sidste århundrede. I disse seks år synes Sauniére at have levet et ganske behageligt og fredfuldt liv. Som husbestyrerinde ansatte han en atten år gammel bondepige ved navn Marie Denarnaud. Han besøgte ofte sin ven Abbé Henri Boudet, der var sognepræst i nabolandsbyen Rennes-les-Bains.

Sauniére havde i nogen tid ønsket at restaurere landsbykirken i Rennes-le-Château. Den forfaldne kirkebygning var håbløs vanrøgtet.
I 1891 gik Sauniére, opmuntret af sin ven Boudet, i gang med en beskeden restaurering, idet han lånte et mindre beløb af landsbyens kasse. Under dette arbejde fjernede han alterstenen, der hvilede på to gamle vestgotiske søjler. Den ene af disse søjler viste sig at være hul. Inde i den fandt præsten fire pergamenter. To af disse pergamenter siges at have rummet stamtavler, den ene fra 1244, den anden fra 1644. De to sidste dokumenter var åbenbart nedfældet i 1780'erne af en af Sauniéres forgængere i embedet som præst i Rennes-le-Château, Abbé Antoine Bigou. De to pergamenter fra Bigous tid fremtrådte tilsyneladende som fromme latinske tekster, uddrag fra Det Nye Testamente. I hvert fald i den ydre form. Men på pergamenterne er ordene skrevet uforståeligt sammen uden mellemrum, og der er indføjet et antal helt overflødige bogstaver. I virkeligheden rummer disse pergamenter en kæde af udspekulerede chifferskrifter eller koder. Med borgmesterens samtykke forelagde han sin opdagelse for sin overordnede, biskoppen af Carcassonne. Sauniére blev omgående sendt videre til Paris, med besked på at møde med sine pergamenter hos visse betydningsfulde kirkelige autoriteter. Den vigtigste af dem var Abbé Bieil. Præsten blev omgående budt varmt velkommen i den fornemme kreds.

Den 17. januar 1917 fik Sauniére, der da var femogtres år, pludselig et slagtilfælde. Denne dato - den 17. januar - er på mange måder mystisk. Den 22. januar døde Sauniére uden at være taget i skrifte igen. Han havde overført hele sin rigdom til Marie Denarnaud, som havde delt hans liv og hans hemmeligheder med ham gennem toogtredive år. Marie levede en behagelig tilværelse i Villa Bethania indtil 1946. Men efter Den anden Verdenskrig udstedte den franske regering nye pengesedler. Som et middel til at afsløre skatteunddragere, skulle franske borgere, der vekslede gamle francs til nye, gøre rede for, hvor de stammede fra. Stillet over for udsigten til at skulle give en forklaring foretrak Marie fattigdommen. Man så hende i villaens have i færd med at brænde mægtige dynger af gamle france-sedler.
 Marie sælger senere Villa Bethania. Hun lovede køberen, Monsieur Noël Corbu, at hun før sin død ville betro ham en "hemmelighed", der ikke alene ville gøre ham rig, men også "mægtig". Den 29. januar 1953 fik Marie imidlertid, ganske som sin herre i sin tid, et pludseligt og uventet slagtilfælde - som efterlod hende på dødslejet ude af stand til at tale. Hun døde kort efter og tog sin hemmelighed med  sig.

Andre steder

Der er mange spændende steder at besøge i bjergene. Et af dem der absolut er en oplevelse, er de store drypstenshuler ved Villefranche Grottes Canalettes.

En af Europas højeste togbaner snor sig gennem kløfter og over viadukter - op ad Pyrenæerne (op til 1600 m.o.h.). Toget kører fra Villefranche på 2 timer til Bourg Madame i alt 62 km. De fantastiske scenerier opleves bedst fra de åbne vogne.

 Læs mere på siden Petit Train Jaun

Havet

Ved foden af de østlige Pyrenæer ligger Middelhavet.

På strækningen fra Narbonne til den spanske grænse kan man opleve næsten alle former for kyst: - lange flade skønne strande, forrevne klippebugter og stejle skrænter. Herimellem finder man så yndige små fiskerbyer, med charmerende havnepromenader og farverige gyder.

En af de mest charmerende er Collioure. Det er en fiskerby med mange traditioner. Herfra stammer bl.a. de kendte ansjoser - af samme navn - som blot er lagt i saltlage. En stor delikatesse, som dog forudsætter, at man kan lide fisk. Ved Collioure ligger også Fort Saint Elme, der i 14. - 18. århundrede var kongeslot.

Strandene er brede og hvide - dejlige at dase på. Bademulighederne er fremragende. Man springer praktisk talt på hovedet fra strandkanten. For de svømmeglade er der virkelig muligheder for at boltre sig. Er man mere til snorkling med maske og svømmefødder, så kan de små klippebugter anbefales. Her kan man få spændende oplevelser blandt koraller og flotte fisk

Klimaet

I dette hjørne af Frankrig er klimaet subtropisk med milde vintre og tørre, varme somre. Forår og efterår er mere regnfulde. Det betyder, at der vokser palmer, og der trives frugter som ferskner og abrikoser. Den årlige gennemsnitstemperatur er 15 grader (til sammenligning har Champagne 10 grader, Bourgogne 10,6 grader og Bordeaux 12,5 grader). Den gennemsnitlig årlige nedbør er på 500-600 mm - det laveste i Frankrig. Det gennemsnitlige antal solskinsdage på et år er 300 ! Det er et klima, hvor der sagtens kan være 20 - 25 grader på en solskinsdag i december, og man bader i Middelhavet i oktober måned.

Den røde kurve er middel maksimum-temperatur (dagtemperatur) og den grønne kurve er middel minimum-temperatur (nattemperatur), mens de blå søjler angiver mm nedbør. Disse tal kan også læses i tabellen sammen med solskinstimer og nedbørdage (dage med en nedbørmængde på 1 mm eller mere). 

Mikroklimaet betyder meget i området, og Ille-Sur-Tét har endnu bedre vejr mht. solskin og nedbør end Perpignan, selv om der kun er 23 km mellem de to byer. Desværre er der ikke tilgængelige vejrdata for Ille-Sur-Tét fra DMI. Tryk her for lokal vejrudsigt fra Meteo France.

Området