Byhus i Ille Sur Tét

 

Hverdag og fest

For os der kommer fra det kølige nord og besøger det varme Sydfrankrig, kan det nogle gange - og det måske især om sommeren - synes som om, hver dag er en fest for de lokale. De har et meget udadvendt liv om sommeren. Om aftenen spiller man Boule, man går på café eller restaurant eller går "aftenpromenade" med hele familien. På den måde kan selv den mindste landsby "syde" hen under de varme sommeraftener.

Franskmandens arbejdsdag begynder ved 8 tiden om morgenen. Så holdes der siesta mellem kl. 12 og 14 og dagen slutter hen ad kl. 18. Siestaen betyder, at stort set alt lukker midt på dagen - undtagen frokostrestauranterne. Da dagen slutter relativt sent, varer aftenen også længere. Man spiser senere - aldrig tidligere end 19.30 og går også senere i seng.

Der er skam også mange fester. De fleste byer og landsbyer holder mindst 2 fester i løbet af en sommer - og ofte bliver det til det dobbelte. Typisk serveres her lokale specialiteter og grillade (grillstegning) - og så danses der til midnat.

I næsten alle byer er der markedsdag en gang om ugen. På en fast ugedag stiller de handlende deres boder op på byens torv, og her spænder udvalget ofte fra sengemadrasser og syartikler til krydderier, grøntsager, levende kyllinger, hårpynt og antikvariske bøger. Det er altid en oplevelse at komme på marked.

Catalanerne

Catalonien er faktisk overvejende spansk område, idet det strækker sig flere hundrede kilometer sydover fra den fransk/spanske grænse - og hovedstaden i Catalonien er Barcelona. Den franske del af Catalonien udgør således kun et mindre område. Det skal tilføjes, at Andorra også er catalansk område, med catalansk som det officielle nationalsprog.

Catalansk sprog og kultur er kun lidt kendt i Danmark, på trods af at et stort antal danske turister i de sidste 30 år har holdt ferie i catalansktalende områder, først og fremmest Barcelona, Costa Brava og de baleariske øer: Mallorca, Eivissa og Menorca. Når der generelt tales om Catalonien er det altså den spanske del, der menes. Ikke desto mindre er befolkningen i den franske del af Catalonien uhyre bevidste om kulturen og oprindelsen og regionens flag - det gul- og rødstribede øverst på siden - hænger udenfor på alle rådhuse - side om side med det franske.

Lidt historie: For 1000 år siden var Catalonien en række selvstændige grevskaber, der senere (1137) blev forenet med kongeriget Aragonien. Men de to områder - Catalonien og Aragonien - beholdt hver sin regering og hvert sit sprog. Da Ferdinand, konge af Aragonien og greve af Barcelona, i 1469 giftede sig med Isabella af Kastilien, begyndte en nedgangstid for Catalonien. Catalansk blev fortrængt af spansk som administrations- og kultursprog og også økonomisk var der tilbagegang: med Amerikas opdagelse gik handelen andre veje. Først med revolutionskrigene og romantikken i begyndelsen af det 19. århundrede bliver catalansk igen synligt.

Et begrænset selvstyre indførtes i 1917, men det forsvandt under Primo de Riveras diktatur (1923-30). I 1931 blev der indført udvidet selvstyre og i årene frem til borgerkrigen arbejdede catalanerne ihærdigt på, at gøre Catalonien til et moderne vesteuropæisk samfund. Men med borgerkrigens afslutning (1939) blev denne udvikling sat i stå og selvstyret fuldstændig afskaffet.

Siden diktaturets ophør i 1975 har Catalonien, kulturelt og økonomisk, været inde i en lykkelig periode. Der er indført udstrakt selvstyre. Catalonien er et af Spaniens økonomiske kraftcentre, og Barcelona er en af Europas førende kulturbyer.

Frankrig i dag

Den franske del af Catalonien har slet ikke de samme kulturelle privilegier. Godt nok er langt de fleste stednavne i området vist og stavet på både fransk og catalansk, og det catalanske sprog og kulturen dyrkes i det små, men fra officiel side, og det vil sige regeringens, så er catalansk blot et af mange dialekter i Frankrig.

Du kan få mere at vide hos Det Spanske Turistbureau- Lidt om Catalonien

Catharlandet

Den nordlige del af Pyrenées Roussillon - nærmere bestemt dalen Fennouilledes - er gammelt Catharland. Det meget synlige bevis herpå, er den række af imponerende gamle borgruiner, der bygget på de mest utilgængelige klippetoppe, ligger spredt rundt om i landskabet. Og ligeså imponerende disse gamle borge tager sig ud i dag - ligeså fascinerende er Catharernes historie.

Catharerne var en religiøs bevægelse, der opstod omkring år 1000. Religionen var en form for kristendom, men mere kompromiløs end den på den tid herskende katolicisme. Der var ikke en kirke eller en præst imellem den troende og gud, og Catharerne troede på reinkarnation. For dem var det jordiske liv, et liv som satan havde skabt, mens det "rigtige" liv var det åndelige, når sjælen var hos gud.

En sådan tro kunne den katolske kirke og paven slet ikke acceptere. Catharerne blev regnet for kættere (deraf ordet) og een lang forfølgelse, der skulle vare i 250 år, blev indledt. Forfølgelsen der gennemførtes kendes som inkvisitionen, og de tilfangetagne Catharer der ikke opgav deres tro, blev brændt på bålet. Rent geografisk var Catharerne spredt ud over et stort område i sydfrankrig - helt over til Provence. Men efterhånden som forfølgelserne tog til, og Catharerne blev færre og færre, søgte de tilflugt i bjergområdet syd for Foix og forskansede sig i borgene.

I år 1243 søgte de sidste Catharer tilflugt på borgen Montsegur, der ligger på toppen af en 1200 m høj klippe. Efter måneders belejring overgav de sig - da var der ca 250 tilbage - og de gik alle frivilligt i bålet, som var blevet anrettet neden for klippen.

Det er en fantastisk historie. Og Catharerne er omgivet af megen mytologisk og historisk interesse. De er blandt andet kædet sammen med "Den hellige Gral". Der er selvsagt skrevet mange bøger om dem - skønlitterære såvel som faglitterære.

Se mere på "Cathars" - en fransk side, men utroligt spændende med rigtig mange billeder.

Landsbyer

Rundt om i landskabet ligger små hyggelige landsbyer enten klistret til en bjergside, i bunden af dalen eller helt øverst oppe, hvor udsigten er enestående.

Landsbyerne lever deres eget stille liv. Og som overalt i sydfrankrig er der altid smukt dekoreret med blomster, hvor man overhovedet kan komme til det.

Omkring 30 km. fra Perpignan i sydvestlig retning ligger landsbyen Castelnou. Det er et fantastisk bedårende sted. Øverst oppe en gammel borg , der i dag rummer et museum med gamle ridderrustninger og genskabt middelalderligt interieur. Man kan komme helt op på toppen, hvorfra der er en vidunderlig udsigt. Ud over landskabet veksler det mellem bjerge og vinmarker og kigger man ned danner landsbyens tage et fascinerende mønster af røde flader. De stejle smalle gader - hvor der ikke må køre biler - snor sig ind og ud mellem yndige huse. Landsbyen er udnævnt til "un de plus beau villages de France" - en af de smukkeste landsbyer i Frankrig.

Hver lille landsby synes at have sit særpræg. Tit er attraktionen en kirke fra ældre tid eller måske historiske ruiner. Andre gange er det bare udsigten derfra.

En fransk side med en oversigt over samtlige byer i Pyrenées Orientales og links til flere af dem.

Det lokale køkken        

I det lokale køkken, der i høj grad er catalansk, indgår selvfølgelig alle de råvarer, som praktisk talt findes lige uden for døren. Det gælder grøntsager, fisk og skaldyr, frugter, svampe og naturligvis alle de produkter, der kan laves på kvæg-, gede- og fårehold. Og så ikke mindst de klassiske kendinge fra syden: Oliven og olivenolie, hvidløg, timian og rosemarin.

I det varme klima trives en mængde dejlige grøntsager, som takket være den megen sol er fantastisk smagfulde.

Det catalanske køkken består af retter af en lidt mere rustik karakter. Der laves blandt andet mange sammenkogte retter, både med fisk og kød. Der er tradition for at lave pølser - saltede eller krydrede og man griller meget - udendørs om sommeren og indendørs hele året på restaurant. Her er der næsten ikke grænser for, hvad der kan lægges på en grill. En af specialiteterne på grill er faktisk snegle. Her anvendes et fintmasket trådnet, som sneglene lægges på levende (efter at de er blevet renset og drysset med lidt krydderi). Det placeres over gløderne, og når det (sneglene) sprutter og syder godt, har man et herligt måltid, der bedst akkompagneres af Aioli - en kraftig hvidløgsmayonnaise - baguettes og rødvin.

En anden charmerenede og smuk ret er "Assiette de Collioure" - som er en tallerken anrettet med ansjoser, strimler af grillet rød peberfrugt, sorte oliven og meget finthakket hårdkogte æg - kaldet "Oeuf Mimosas". Der krydres med timian og hældes lidt olivenolie over.

Den søde tand fornægter sig ikke hos catalanerne, men der er ikke så mange specialiteter blandt desserterne. En af de mest populære er vel "Creme Catalan", der er en variant af den klassiske "Creme Brulée". I det catalanske køkken tilsætter man lidt stjerneanis - og derved fremtræder den - i lighed med det øvrige - lidt mere rustikt.

Er du til friske østers og kold  hvidvin eller champagne så er stedet Leucate.
Østersbørnene bliver sendt hertil fra Bretagne, hvorefter de bliver sat på kæder, der sænkes ned i vandet. Når de har vokset sig store trækkes de friske østers op ad Middelhavet  lige inden de bliver serveret eller sendt afsted i fustager til hele europa.

Rødvin    

For 20 år siden var vinregionen Roussillon ikke noget at tale om. Den var storleverandør af "Vin de table" eller underleverandør til producenter i andre regioner og en del af det Midi-område, som producerer langt det meste "konsumvin" i Frankrig. Sidenhen må man sige, at det er gået fremad. Vinproducenterne har lært at tænke i kvalitet fremfor i mængder.

Roussillon området er opdelt i to: Côtes du Roussillon og Côtes du Roussillon Villages. Begge har "Appellations Contrôlées" dvs. AOC status.

Côtes du Roussillon, der ligger i lavlandet producerer frugtrige, varme og smagfulde vine og Côtes du Roussillon Villages, der ligger i bjerglandet og på højdedragene producerer mere karakterfulde, kraftige og alkoholrige vine.

Druerne der anvendes er Carignan (den mest udbredte i området), Syrah (kendt fra Rhonevinene), Grenache (sød drue, der også anvendes i Rhone) og Mourvédre. På det seneste er man også begyndt at anvende Cabernet Sauvignon druen, der stortrives i det varme klima.

Den konstante kvalitetsudvikling, der blandt andet har indebåret investering i nyplantninger og fadlagring har medført, at også delområder i Côtes du Roussillon Villages har fået egen appellation, heriblandt Caramany, Agly-dalen og Latour-de-France. Her er der tale om fremragende vine, der nu begynder at hente medaljer hjem fra de store franske vinudstillinger.

Côtes du Roussillon Villages er tillige et meget smukt vinområde. Markerne ligger spredt ud på bjergskråningerne. Og om efteråret står de som et patchworktæppe i flammende nuancer.

Flere producenter og sammenslutninger har fået lagt sider på nettet, hvor du kan hente mere information - Det er bare om at komme i gang med at Google.

- ud over vin informationer fås her også madopskrifter og gode råd af Le Sommelier Languedoc-Roussillon

Vins Doux Naturel

Eller blot VDN. Betegnelsen betyder "naturlig sødme" og er den officielle betegnelse for de hedvine, som Côtes Roussillon efterhånden må siges at være berømte for.

De fremstilles ved at lade vinen gære til den når en styrke på 13%. Så tilsættes ren alkohol (96%) til styrken når op på 16 -18%, herved standser man den naturlige gæringsproces, og vinen får lov til at beholde sit restsukker. Der laves både røde og hvide VDN.

Muscat de Rivesaltes              

Den mest berømte af de hvide er uden tvivl Muscat de Rivesaltes,. En meget aromatisk vin, særdeles velegnet til desserter og eksempelvis blåskimmelost, men i lokalområdet ligeså hyppigt anvendt som aperitif. Den skal drikkes velafkølet og i smagen ligger hele sommeren med alle dens dufte gemt. Vinene fremstilles på Muscat druen i distriktet og byen Rivesaltes, der på katalansk betyder ”de øvre floder”. Man skelner mellem fire hovedtyper af Rivesaltes: Ambré, Tuilé, Hors d’ âge (lagret minimum fem år) og de unge røde udgaver i Vintage lignende stil.

Der er gode beskrivelser af vinene og området på disse to flotte sites , der tillige er på engelsk: Domaine Cazes og Clos Saint Georges

De røde VDN     

Disse vine fremstilles oftes på Grenache druen, og et par stykker af dem har fået egen appellation. De bedste er fra Maury - der ligger i dalen Fennoulliedes ca. 40 km. fra kysten - og fra Banyuls, der er endnu en yndig fiskerby lige syd for Collioure. Især Banyuls er ved at vinde frem som en forholdsvis eksklusiv dessertvin ( i København fås den alene på de mest kvalitetsbetonede restauranter). Den kan ligesom portvin fås i ældre og vellagrede udgaver.

Banyuls stejle vinmarker strækker sig i terrasser op ad de solbeskinnede bjergskråninger ud mod middelhavet. Midt på sommeren er disse vinmarker hede som en bageovn, fordi den stenede jord kaster varmen tilbage.

Der fremstilles utroligt mange Vin Doux i Côtes Rousillon. Ovenstående er et udsnit - omend det rummer de bedste. Men det er nok sådan med søde vine, at enten overgiver man sig helt og fuldt til dem, eller også kommer man aldrig til at kunne lide dem. Vin lynguide kan hentes her

Historie, Mad & Vin